Click to Pay – Hvad er det?

  • Click to Pay er en digital betalingsmetode, der kan anvendes ved onlinebetalinger i webshops.
  • Når kortholder har tilføjet et kort og oprettet en profil, kan betaling ske ved at klikke på Click to Pay-ikonet ved checkout, og vælge et af de tilføjede kort.
  • Mastercard Click to Pay kan anvendes fra september 2025.
  • Visa Click to Pay implementeres i løbet af 2026.
  • Betaling sker via et token, hvilket betyder at kortoplysninger ikke skal indtastes eller deles med webshoppen.
  • Click to Pay er webbaseret og kræver ikke installation af en app.
  • Kan bruges direkte i browseren på smartphones, tablets og computere.
  • Udbydes af flere internationale kortselskaber, herunder Mastercard og Visa.
  • Kortholder kan vælge mellem alle kort, der er tilføjet – på tværs af korttyper.

Tilmelding og login

Det er kun muligt at tilmelde sit kort i Click to Pay via net- eller mobilbanken. For at tilmelde et kort, skal man klikke på Click to Pay ikonet og herefter følge tilmeldings-processen.

Flere kort kan tilføjes til den samme profil, hvis man anvender de samme oplysninger (e-mailadresse og mobilnummer).

Ændring af oplysninger

Ved tilmelding af kortet vises e-mailadresse, mobilnummer samt adresseoplysninger.

Når kortet tilmeldes til Click to Pay via net- eller mobilbanken har kortholder mulighed for at tilpasse følgende oplysninger:

  • Mobilnummer
  • E-mailadresse

Føj kort til Click to Pay Mastercard

Match af oplysninger

Når et kort tilføjes til Click to Pay, kontrollerer Mastercard, om de angivne kontaktoplysninger (e-mail og mobilnummer) matcher en eksisterende profil:

  • Hvis kun én oplysning (f.eks. e-mail eller mobilnummer) stemmer overens, afvises tilmeldingen.
  • Hvis ingen oplysninger matcher, oprettes der automatisk en ny Click to Pay-profil.
  • Hvis alle oplysninger stemmer, bliver kortet tilføjet til den eksisterende profil.

Login i Click to Pay-profilen

  • Login sker via Mastercard Click to Pay-siden
  • Brugeren logger ind med den e-mailadresse, der blev anvendt ved tilmelding af kortet.
  • E-mailadressen fungerer som login-ID og anvendes også ved betaling i webshops.

Ekstra sikkerhed

I visse tilfælde kræver Mastercard ekstra verifikation:

  • En engangskode sendes til enten den registrerede e-mailadresse eller mobilnummer.
  • Denne kode skal indtastes for at fuldføre login eller betaling.

Efter tilmelding – administration via Mastercard Click to Pay

Når kortet er tilføjet, skal alle efterfølgende ændringer foretages direkte i Click to Pay-profilen hos Mastercard. Her har kortholder blandt andet adgang til:

  • Ændring af leveringsadresse og mobilnummer
  • Administration af tilmeldte kort
  • Sletning af Click to Pay-profilen

Bemærk, at e-mailadressen ikke kan ændres, efter oprettelse af profilen (tilmelding af det første kort). Ønsker kortholder at benytte en ny e-mailadresse, skal den eksisterende profil først slettes.

Manglende adgang til e-mailkonto

Hvis kortholder ikke længere har adgang til den registrerede e-mailadresse, skal kortholder kontakte Mastercard Click to Pay-supporten for hjælp til eksempelvis:

  • Genskabelse af adgangen
  • Sletning af profilen

Mastercard Support – kontaktoplysninger

Support: +45 80 81 07 05
E-mail: support.checkout@mastercard.com