Styr på økonomien - også i udlandet!
Det er skønt at rejse til udlandet, men det gør kun rejsen skønnere, at du har styr på økonomien. Få overblikket her.
Bliv kontaktet
Betalinger i udlandet – enkelt, sikkert og gennemskueligt
Når du som kunde i Sparekassen Bredebro handler eller rejser i udlandet, er det både trygt og nemt at betale. EU-reglerne gør, at elektroniske betalinger i hele EU samt Island, Liechtenstein og Norge fungerer på samme måde som herhjemme.
Dine fordele:
Betalinger i euro koster det samme som indenlandske betalinger i euro eller i danske kroner
Du kan hæve kontanter i euro i andre EU-lande til samme pris som i Danmark
Forretninger og webshops må som udgangspunkt ikke opkræve ekstra gebyrer, når du betaler med et almindeligt betalings- eller kreditkort udstedt i EU
Uautoriserede betalinger (for eksempel ved korttyveri) er dækket – din selvrisiko er højst 50 euro, medmindre der er tale om grov uagtsomhed
Ekstra tryghed:
Ved direkte debitering har du 8 uger til at gøre indsigelse, og beløbet skal tilbagebetales senest efter 10 arbejdsdage
Nye regler for stærk kundeautentifikation gør dine betalinger endnu mere sikre – for eksempel ved kombination af pinkode og fingeraftryk
Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med betalinger i udlandet? Kontakt os – vi hjælper dig videre.
Spørgsmål og svar
Hvad skal jeg vide om kortbetaling i udlandet?
Har du et Visa/Dankort er du godt rustet til din udlandsrejse.
Du skal dog være opmærksom på, at du højst kan hæve valuta, der svarer til 2000,- kr. hver dag i pengeinstitutter og automater. I visse tilfælde kan beløbet blive begrænset af lokale regler.
I løbet af 14 dage kan du højst bruge 25.000,- kr. i udlandet, når du betaler i butikker og hæver kontant. Det kan derfor være en god idé at få to Visa/Dankort eller et Visa/Dankort og et MasterCard med, når du er ude at rejse.
Kontakt din rådgiver, som kan bestille kortet til dig. Husk at bestille kortet i god tid før ferien, for det kan tage op til 14 dage, før du får det.
Hvordan bestiller jeg valuta til min rejse?
Skal du bruge valuta til rejsen - eller større kontantbeløb i danske kroner?
Du kan bestille pengene gennem vores hjemmeside.
Bestil pengene her - og afhent den i din nærmeste afdeling.
Du kan bestille følgende valutaer til afhentning i Sparekassen:
- Svenske kroner
- Norske kroner
- Thailandske bath
- Tyrkiske lira
- Amerikanske dollar
- Euro
- Britiske pund
Vær opmærksom på:
- Bestilling af valuta: 14 dags ekspeditionstid
- Bestilling af kontanter: 7 dags ekspeditionstid