Gode råd om investering
Investering behøver ikke være svært - det handler om at komme i gang på den rigtige måde.
Bliv kontaktet
Investering kan være en god måde at få din opsparing til at vokse på, men det er vigtigt at starte med omtanke.
Lav en plan for, hvad du vil opnå, og sæt kun penge i investering, som du ikke får brug for i den nære fremtid. Tænk langsigtet – fx bør investeringer i aktier eller fonde have en horisont på mindst 5 år. Husk: alle investeringer indebærer risiko, og kortsigtede tab kan ske.
- Kend din risikoprofil, før du går i gang. Overvej, hvor nervøs du bliver ved kursfald (risikovilje) og hvor økonomisk robust du er (risikoevne). En længere investeringshorisont giver mulighed for mere risiko, mens kort horisont kræver mere sikre placeringer.
- Spred dine investeringer. Start eventuelt med investeringsfonde eller indeksfonde, så du køber mange aktier på én gang – det giver risikospredning. Du kan supplere med enkelte aktier eller specifikke fonde, som du synes har potentiale.
- Sammenlign omkostninger. Vær opmærksom på renter, kurtage og administrationsgebyrer for hvert lån eller fond. Selv små forskelle kan æde afkastet over tid. Vælg produkter med lav ÅOP for at få mest muligt ud af investeringen.
- Søg rådgivning og løbende tjek din profil. Tal med din bankrådgiver, så I i fællesskab fastlægger din risikoprofil og investeringsstrategi.
Du kan læse mere om investering i Sparekassen Bredebro på denne side.
Spørgsmål og svar
Hvad er puljeinvestering?
Puljeinvestering betyder, at du investerer dine penge sammen med andre i fonde eller porteføljer, som en professionel passer. Det giver dig automatisk bred risikospredning: Du er investeret i mange aktier eller obligationer på én gang, så dårlige nyheder i et selskab kun har mindre indvirkning på din samlede investering. Derudover bliver din portefølje løbende tilpasset din profil af eksperter. Ulempen er, at du har mindre direkte kontrol over de enkelte investeringer. Du kan læse mere om, hvem vi samarbejder med, når det kommer til puljeinvestering på denne side.
Gode råd om puljeinvestering:
- Overvej risikospredningen: Puljeinvestering giver professionel forvaltning og bred eksponering. På den måde spreder du risikoen, og du behøver ikke bruge tid på løbende at følge alle markedet. Til gengæld betaler du et gebyr for hjælpen.
- Hvis du vælger selv at købe aktier eller fonde, får du fuld kontrol og kan dykke ned i de selskaber, du vælger. Til gengæld kræver det tid og viden, og husk at sprede også her. Investerer du i få enkeltaktier, skal du være indstillet på større kursudsving og bruge ekstra tid på at holde dig orienteret.
- Mange rådgivere anbefaler en kombination: Byg fx en kerne af solide fonde, og suppler med nogle enkeltaktier inden for sektorer eller virksomheder, du synes er spændende. På den måde får du både stabilitet og mulighed for ekstra gevinster.
- Få fastlagt din risikoprofil og strategi, inden du vælger vej: Hvis du er usikker, kan du kontakte en af vores rådgivere, der kan hjælpe dig med at vælge mellem puljeinvestering og selvvalg og med at matche investeringen til din risikoprofil.
Hvad er en risikoprofil?
Investering er altid forbundet med risiko. Derfor er det afgørende at kende din personlige risikoprofil, inden du investerer større beløb. Din samlede risikoprofil afhænger af tre ting: risikovilje (din mentale udholdenhed, når der er uro i markedet), risikoevne (din økonomiske robusthed til at bære tab) og investeringshorisont (hvor længe du kan vente med at bruge pengene). Når du ved, hvor meget usikkerhed du kan og vil klare, kan du vælge investeringer, der passer til dig.
Gode råd om din risikoprofil:
- Sæt grænser for tab: Overvej hvor meget af din opsparing du reelt kan undvære. Har du stor opsparing og få faste udgifter, kan du tåle større udsving.
- Bliver du nervøs ved faldende kurser, eller ser du muligheder i lave priser? Vær ærlig over for dig selv. For mange føre panik til, at de sælger for tidligt, mens høj risikovilje kan også gøre, at man investerer for aggressivt.
- Investeringshorisont: Jo længere du kan binde pengene, desto mere risiko kan du tage. Hvis du skal bruge penge inden for få år, skal du satse mere forsigtigt.
- Justér løbende: Livsbegivenheder kan ændre både risikovilje og -evne. Får du f.eks. barn, jobskifte eller gæld, så tjek om din portefølje stadig matcher din nye profil. Du kan altid kontakte din rådgiver.