Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig samfundsopgave, som vi tager meget alvorligt. I Sparekassen Bredebro har vi et konstant fokus på at overholde lovgivningen, så Sparekassen ikke bliver anvendt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Her kan du læse om nogle af vores tiltag.

Derudover kan du læse denne brochure om indsatsen: Derfor spørger banken om ID 

Rammer og samarbejder
  • Vi har en politik for risikostyring på hvidvaskområdet og en række interne regler, der sikrer løbende overvågning. Vores arbejde udspringer af disse rammer.
  • Vi samarbejder med datacentralen SDC og bakker op om brancheinitiativer, der begrænser hvidvask og terrorfinansiering.
  • Sparekassen Bredebro understøtter Finans Danmarks seks adfærdsprincipper for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering (se principperne nedenfor).
Organisation og ansvar

For at sikre efterlevelse af lovgivning og interne regler har vi etableret følgende funktioner:

  • Kontrolområdet – gennemfører løbende kontroller og sikrer overholdelse af egne regler og forretningsgange.
  • Transaktionsområdet – overvåger kunder og løbende transaktioner.
  • Den hvidvaskansvarlige – holder Sparekassen ajour med relevant lovgivning, sørger for implementering og efterlevelse, fører kontrol med de øvrige funktioner, foretager vurderinger og indberetninger til SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) samt rådgiver medarbejderne.
  • Direktionens ansvar – ansvaret for området er forankret hos Sparekassens direktør, der er det hvidvaskansvarlige direktionsmedlem.

Funktionerne rapporterer til den hvidvaskansvarlige. Den hvidvaskansvarlige rapporterer direkte til direktøren og Sparekassens bestyrelse.

Alle medarbejdere modtager regel¬mæssig uddannelse i identifikation af hvidvask og terrorfinansiering.

Krav til kundekendskab (KYC)

Vi er forpligtet til at kende vores kunder og deres forventede brug af vores produkter og services. Derfor indsamler vi dokumenteret information om:

  • Identitet (fx kopi af pas/kørekort samt sundhedskort)
  • Formålet med kundeforholdet
  • Omfanget af transaktioner
  • Skattepligt (hvilket land)
  • Oplysningerne skal holdes løbende opdateret.
Centrale procedurer

Kend din kunde-procedurer
Ved oprettelse og løbende i kundeforholdet følger vi KYC-procedurer i overensstemmelse med Sparekassens regler og retningslinjer. På en risikobaseret måde sikrer vi, at identitet og forhold er tilstrækkeligt fastlagt, og at kundeforholdet ikke udsætter Sparekassen for risiko for hvidvask, terrorfinansiering eller brud på sanktioner.

Undersøgelses- og noteringspligt
Alle medarbejdere skal kontakte den hvidvaskansvarlige (alternativt kontrolområdet) ved komplekse eller usædvanligt store transaktioner eller aktiviteter uden klart forretningsmæssigt eller påviseligt lovligt formål. Baggrund og eventuel mistanke undersøges, resultater noteres, og der indberettes til SØIK, hvis det er relevant.

Løbende transaktionsovervågning
Vi overvåger effektivt kunders transaktioner for at vurdere, om aktiviteterne er i overensstemmelse med vores viden om kundeforholdet, herunder faktisk og forventet forretningsomfang, og om noget fremstår mistænkeligt.

Underretningspligt
Ved enhver mistanke om, at en transaktion, midler eller kundehenvendelse kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, skal medarbejdere straks rette henvendelse til den hvidvaskansvarlige med henblik på indberetning til SØIK. Kan mistanken ikke afkræftes umiddelbart, indberettes den.

Opbevaringspligt
Dokumenter og registreringer om kunder, herunder identitetsoplysninger, transaktioner og resultater af undersøgelser, opbevares i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør.

Screening mod sanktionslister og udlandsområdet
Udlandsbetalinger screenes for at sikre, at vi ikke overtræder sanktioner mod lande eller personer anført i EU-forordninger eller øvrige internationale regler. På dette område samarbejder vi med Sparekassen Kronjylland.

Finans Danmarks seks adfærdsprincipper (som vi understøtter)
  • Vi sætter altid etik før profit.
  • Vi følger loven og lovens ånd.
  • Vi vil gerne kigges i kortene.
  • Vi arbejder målrettet med vores virksomhedskultur.
  • Vi påtager os ledelsesansvar og sikrer, at alle medarbejdere tager ansvar for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
  • Vi samarbejder konstruktivt med alle interessenter – herunder myndighederne.

Derudover kan du læse denne brochure om indsatsen: Derfor spørger banken om ID