Indsigelsesmuligheder

Er der trukket for meget på dit kort? Har du ikke selv foretaget betalingen? Eller har du ikke fået den vare, du har bestilt? Som kortholder har du i flere situationer mulighed for at få en betaling tilbageført.

Hvornår kan du gøre indsigelse?

Du kan klage over en betaling, hvis:

  • Du ikke kender beløbet, der er trukket
  • Du ikke kender forretningen, som har trukket pengene
  • Beløbet er større end det aftalte
  • Du ikke har modtaget den bestilte vare
  • Du har modtaget en forkert vare
  • Du ikke har fået penge udbetalt i pengeautomaten

Indsigelse kan ske både ved køb i butik, på nettet og ved post- eller telefonordre.

Sådan gør du

  1. Prøv først at løse sagen direkte med butikken, hvis der ikke er tale om misbrug.
  2. Hvis problemet ikke løses, kan du oprette en indsigelse via Nets portal. Du skal bruge dit MitID og en aktiv e-mailadresse.
  3. Husk at reagere hurtigt. Indsigelsen skal ske inden for kort tid efter, at beløbet er trukket og ofte inden 1-2 uger.

Vær opmærksom på

Mulighederne for at få pengene tilbage afhænger af, hvilket kort du har brugt (Dankort, Visa/Dankort eller Mastercard). Du kan læse de præcise regler her: